Privatlivspolitik

Privatlivspolitik

Introduktion

FoodOptimize ApS leverer menuplanlægningssystemer og trackingudstyr til foodservice virksomheder (herunder kantiner, frokostordninger, restauranter og hoteller) med henblik på at reducere madspild. FoodOptimize ApS er herefter benævnt “FOODOP”, “vi”, “vores” og “os”.

FOODOP har en klar politik for behandling af de personoplysninger som vores kunder og andre brugere af vores hjemmeside overlader til os. Vi indhenter kun persondata i de tilfælde, hvor dette skulle være relevant for os og din aktivitet hos FOODOP.

Vi behandler altid sådanne oplysninger ansvarsfuldt, med respekt for dit privatliv og naturligvis i overensstemmelse med lovgivningen på området. Kunder og brugere er herefter benævnt “du”, “dig” og “dine”.

Vi behandler kun dine personoplysninger i overensstemmelse med den til enhver tid gældende persondatalovgivning i Danmark og i EU samt anden gældende lovgivning og/eller i overensstemmelse med eventuelt samtykke, som du i øvrigt har afgivet til FOODOP.

Vi vil kun opbevare dine persondata, så længe vi enten er pålagt en juridisk forpligtelse hertil, eller så længe det er relevant for den hensigt, hvormed de blev indsamlet.

Nedenfor kan du læse detaljeret om de oplysninger, vi indsamler, til hvilke formål vi bruger dem, hvordan vi behandler oplysningerne, hvem der har adgang til oplysningerne, dine rettigheder og hvem du kan kontakte om de indsamlede oplysninger. Vi indsamler kun oplysninger, du selv afgiver til os, og/eller ved at du benytter vores hjemmeside. I alle sådanne tilfælde accepterer du, at vores persondatapolitik og de heri angivne vilkår og betingelser er gældende for behandlingen af dine personoplysninger.

Vi opdaterer og ændrer løbende vores persondatapolitik, så den løbende er tilpasset lovgivningen og den teknologiske udvikling. I tilfælde af væsentlige ændringer giver vi dig besked i form af en synlig meddelelse på vores hjemmeside.

Hvis du vil vide mere om reglerne for lovlig behandling af personoplysninger, kan du få mere udførlig information på Datatilsynets hjemmeside, www.datatilsynet.dk.

Foodoptimize ApS, Maskinvej 5, 2860 Søborg, cvr nr. 41210087 er dataansvarlig i forhold til behandling af dine personoplysninger og kan altid kontaktes på info@foodoptimize.com.

Hvilken information indhenter vi?

Personoplysninger er oplysninger, der direkte eller indirekte har tilknytning til en person. Eksempler på personoplysninger er navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse.

FOODOP indsamler information for at drive vores forretning og give dig muligheder for at reducere madspild og fremme bæredygtige og sunde madvaner.

Det kan altså både være i forbindelse med marketing samt ved køb og levering af vores IT-løsninger. Det sker bl.a., når du opretter en profil i forbindelse med køb af vores IT-løsninger eller når du tilmelder dig vores nyhedsbreve eller beder os om at kontakte dig vedrørende vores leverancer, produkter og services.

Vi indsamler kun Oplysninger, som du selv afgiver til os via vores website eller pr. telefon i forbindelse med ovenstående. Det omfatter f.eks. navn, e-mail, telefon-/mobilnummer, firmanavn samt andre oplysninger i forbindelse med brug af vores hjemmeside.

Hvordan bruger vi din personlige data?

Dine almindelige kontaktoplysninger som navn og adresse indhenter vi for at kunne levere det produkt eller den ydelse, som du har købt hos os. Din e-mailadresse indhenter vi for at kunne sende dig en ordrebekræftelse samt en leveringsbekræftelse.

Hvis du under registreringsprocessen eller på vores hjemmeside har givet os dit samtykke hertil, bruger vi din e-mailadresse til udsendelse af nyhedsbreve. Du kan til enhver tid til- og afmelde dig nyhedsbrevet. Alle nyhedsbreve indeholder også et link til afmelding. Hvis behandling af persondata er baseret på dit samtykke, har du til enhver tid ret til at tilbagekalde samtykket.

Retsgrundlaget for vores behandling af Oplysningerne er de vilkår og betingelser, som er beskrevet i denne privatlivspolitik. Vi behandler således Oplysningerne, hvis det er nødvendigt af hensyn til opfyldelse af en aftale, som din virksomhed har indgået med FOODOP, eller af hensyn til gennemførelse af foranstaltninger, som du beder os om at udføre forud for indgåelsen af sådan aftale. Vores behandling af Oplysninger kan endvidere ske, hvis den er nødvendig for, at vi kan forfølge en legitim interesse i at behandle oplysninger til f.eks. direkte elektronisk markedsføring af vores IT-løsninger, produkter og services, herunder elektroniske nyhedsbreve. Endelig kan vi behandle Oplysningerne i henhold til samtykke fra dig til et eller flere specifikke formål.

Hvor opbevares din personlige data?

Vi passer godt på de Oplysninger, du afgiver om dig selv. Fra det øjeblik vi har modtaget Oplysninger, kan du således have tillid til, at vi behandler dem med den fortrolighed og sikkerhed, som lovgivningen kræver.

FOODOP opbevarer de Oplysninger, som du har givet til os, så længe de har relevans i forhold til de formål, som vi har angivet ovenfor. Det betyder, at vi opbevarer dine Oplysninger, så længe der består et aftaleforhold mellem din virksomhed og os.

Vi har pligt til at sikre, at dine Oplysninger er korrekte og opdaterede. Da vores behandling af Oplysningerne også er afhængig af dette, beder vi dig om at oplyse os om relevante ændringer i dine Oplysninger. Du kan meddele os dine ændringer på info@foodoptimize.com.

Såfremt aftaleforholdet mellem din virksomhed og FOODOP ophører, opbevarer vi dine Oplysninger til brug for følgende formål:

1) Opfølgende markedsføring af vores IT-løsninger, produkter og services i en periode på 5 år. Du kan dog til enhver tid frabede dig henvendelser fra os samt anmode os om at slette Oplysningerne.

2) Opbevaring af dokumentation i henhold til gældende myndighedskrav. I givet fald opbevarer vi alene Oplysningerne, så længe som det er påkrævet i henhold til de pågældende myndighedskrav.

3) Vi opbevarer endvidere Oplysninger i anonymiseret form til brug for statistik vedrørende vores IT-løsninger, produkter og services.

Vi krypterer ikke de Oplysninger, vi opbevarer, men vi passer godt på dine Oplysninger gennem adgangskontrol og passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger, der løbende kontrolleres og ajourføres.

Vi sørger endvidere for, at dine Oplysninger opbevares på en måde, så kun relevante medarbejdere med et arbejdsmæssigt behov har adgang til dine Oplysninger.

Vi vil tage alle rimelige og nødvendige skridt til at sikre, at Oplysningerne behandles på en sikker måde og i overensstemmelse med denne persondatapolitik. Desværre er overførsel af Oplysninger via internettet ikke fuldstændig sikker. Selvom vi gør vores bedste for at beskytte dine Oplysninger, kan vi derfor ikke garantere sikkerheden af de Oplysninger, du afgiver online, før de pågældende Oplysninger er modtaget af os. Vi opfylder alle relevante krav til sikkerhed og sikkerhedsprocesser med henblik på at forhindre uautoriseret adgang, men du sender dine Oplysninger til os på eget ansvar.

Business partnere

FOODOP benytter forskellige samarbejdspartnere, som leverer services til FOODOP. I den forbindelse optræder vores samarbejdspartnere som databehandler, dvs. at de behandler Oplysningerne på vores vegne og i overensstemmelse med skriftlig instruks om, hvorledes og hvordan de må behandler Oplysningerne.

Vi benytter f.eks. IT-leverandører i forbindelse med almindelig drift og vedligeholdelse af vores hjemmeside og hosting af vores IT-løsninger og kundedatabaser. Dine Oplysninger kan i den forbindelse blive overført til lande udenfor EU/EØS (et “Tredjeland”). Der kan alene ske overførsel af din Oplysninger til et Tredjeland, såfremt EU Kommissionen har fastslået, at det Tredjelande har et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau i henhold til gældende EU persondataret. Oplysningerne kan også behandles af medarbejdere uden for Danmark, som arbejder for os eller en af vores databehandlere.

Vores databehandlere kan ikke benytte Oplysningerne til andet formål end til levering af services til FOODOP i henhold til vores skriftlige instruks.

Hvad er dine rettigheder?

Som registreret kunde/bruger har du ifølge gældende persondatalovgivning ret til at anmode os om indsigt i og berigtigelse eller sletning af dine Oplysninger. Du har endvidere ret til begrænsning af behandling af dine Oplysninger og til at gøre indsigelse mod behandling af Oplysningerne.

Hvis det bliver relevant, kan du kontakte os på: info@foodoptimize.com.

Du kan indgive en klage til det danske Datatilsyn, hvis du ikke er tilfreds med vores behandling af dine Personlige Data. Du kan finde kontaktoplysningerne til det danske databeskyttelsesbureau på www.datatilsynet.dk.

Cookies

Cookies er en simpel tekstfil, som hjemmesidens server lægger på din computer, tablet eller smartphone.

Cookies anvendes generelt af følgende årsager:

  1. 1) Hjælper med at holde styr på, hvor brugerne bevæger sig hen på websitet.
  2. 2) Giver brugeren mulighed for at starte hvor de slap, da de sidst besøgte websitet.
  3. 3) Husker dine loginoplysninger for dig.
  4. 4) Husker brugerens præferencer.
  5. 5) Markedsføring over for brugere efter besøg på websitet.
  6. 6) Optimering af websitets brugervenlighed.

Cookies kan ikke se, hvem du er, hvad du hedder, hvor du bor eller om computeren bruges af en eller flere personer. Cookies kan heller ikke sprede computervirus eller andre skadelige programmer.

FOODOP bruger cookies for at forbedre og tilpasse din oplevelse, så den passer til dig. Ligeledes bruger vi oplysningerne til analyser og målinger omkring besøgende på vores hjemmeside og andre medier.

Cookies sletter sig selv efter et vist antal måneder (kan variere), men de fornyes efter hvert besøg.

Har du spørgsmål om cookies og behandling af personoplysninger, er du velkommen til at kontakte os på info@foodoptimize.com.

Om os

FoodOptimize Aps
Maskinvej 5, 2860 Søborg
CVR: 41210087

Info@foodoptimize.com

Kontakt os

Kontakt os endelig, hvis du har spørgsmål, forslag eller bare vil høre mere.

Connect med os

Copyright 2021 FoodOptimize ApS